Oasis, Royal Caribbean

Sådan lokker du din mand med på krydstogt

Skal din mand ikke nyde noget af ”at være lukket inde på en færge iført smoking sammen med en flok blåhårede damer”? Og gyser han ved tanken om en ferie, hvor han vil kede sig ihjel?

Så er hjælpen nær. Her er fem argumenter, der vil få selv den mest ihærdige krydstogtfornægter til at finde matroshatten frem.

Blåhåret krydstogt gæster

Trin 1: Vine, drinks og avancerede cocktails

Nu kender jeg ikke din mand, men hvis han er, som mænd er flest, er dette et godt sted at starte.

Sig ikke: ”Vidste du, at hvis du tager med på krydstogt, så …”

Læn dig hellere tilbage i sofaen med et drømmende blik, og sig: ”Nu kunne jeg godt drikke en cocktail med Chopin Vodka, St. Germain Elderflower Liqueur, frisk vandmelonjuice, frisk lime juice, agave nektar og guava/chipotle-skum.”

Martini bar på Celebrity

Slå det hen, når han ser på dig med måbende blik. ”Det var bare noget jeg læste i en artikel et krydstogt”.

Han er nu klar til at forsvare sig, men stop det med et: ”Jeg ved det godt. Vil  du have en øl?”. Det vil han jo altid, men denne aften er der helt tilfældigt ingen kolde i skabet.

James Bond virker hver gang

Øvelsen kan gentages med vin og drinks efter behov. ”Får lyst til at se en James Bond-film med dig – altså en af dem med Martini – shaken, not stirred”.

Huh? tænker han nok.

“Nåh, jeg hørte bare om en Martini Bar på et krydstogtskib… Vil du ha’ en øl? Vi har ingen isterninger.”

Er du rigtig god, leder du her samtalen over på de utallige scener med 007 på kasino. Du har lige plantet et billede af en stor bunke jetoner og nedringede damer i hans ubevidste indre. (Det sidste skal du nok få pillet ud igen senere.)

Interesserer han sig for vin, så luft din harme over, at han ikke kan smage på vinene i butikken. ”Krydstogtskibe som Azamaras kan godt finde ud af at lave en lille mundsmag i deres vinotek.”

Du har ham ikke endnu, men han har set maddingen på krogen.

Casino på krydstogtskib

Vinsmagning på Silhouette, Celebrity

Trin 2: Gastronomi og Grill Bill

Vejen til mandens hjerte går gennem maven. Her er flere strategier.

Overrask f.eks. med gastronomiske eventyr derhjemme … inspireret af en artikel om maden på et krydstogtskib. Har du en cd med blide bølgeskvulp og fjerne mågeskrig, ved du, hvad du skal gøre.

Eller få ham til at invitere dig ud igen og igen, til Dankortet gløder. ”Tænk, på et krydstogt er al mad inkluderet i prisen …!”

Eclipse Oceanview Cafe, Celebrity

Morgenmad på Silhouette, Celebrity

Husk, at I skal ud at danse eller til et stort show bagefter. Gæt, hvor du fik inspiration til dét fra!

Du kan også appellere til hans indre Grill Bill. Han er helt sikkert eminent ved grillen (ifølge ham selv). Verden burde kende hans evner.

Grillklubben på Reflection, Celebrity

”Tænk, på nogle Celebrity-skibe kan man selv grille ved en græsplæne. Du kunne nok lære kokken en ting eller to, skat. Du kan også lære at lave pizzaer. Men vi bliver jo selvfølgelig nok hjemme i år…”

Pas dog på med pizzaen. Ikke alle vil tale om ting, de ikke kan.

Trin 3: Action og forbydelse

Da du nævnte grillen, såede du faktisk det første kim til forståelsen af, at man ikke behøver kede sig ihjel på et krydstogtskib.

Nu er det, at du skal analysere hans interesser grundigt. Kun du kan vurdere, om det er kunstauktion, vinsmagning, foredrag, fitness, skøjtebane, putting green eller noget helt sjette, du skal tage fat i.

Royal Caribbean

Royal Caribbean fly simulator

Celebrity Silhouette iLounge

Heldigvis er der så utroligt mange muligheder til søs. Husk, bare så små frø. De skal nok spire og vokse inden i ham.

”Tænk, jeg hørte om en mand, der turde klatre hele vejen op ad klatrevæggen på et Royal Caribbean-skib, selv om han var lige så gammel, som du er!”

Royal Caribbean, Oasis of the Seas

Klatrevæg på Royal Caribbean

Klatrevæg på Royal Caribbean

Du lagde godt mærke til det, ikke? Udfordringen. Og den nådesløse brug af hans alder som våben. Han er nødt til at bevise noget nu.

Pisk eller gulerod

Vent lidt med at nævne, at nogle krydstogtselskaber tilbyder særlige skønhedsbehandlinger til mænd. Han er i machohjørnet nu. Fortæl hellere om surfsimulatoren, Formel 1-simulatoren eller Royal Caribbeans RipCord, hvor man flyver på en luftstrøm, så det føles som at springe i faldskærm.

Du kan selvfølgelig også vælge den stik modsatte strategi. Lav en liste over alle de opgaver, der skal løses derhjemme. Hold da op, hvor der trænger til at blive malet. Efter 14 dage er han klar til en uge på havet uden at gå i land!

Trin 4: Romantik og kærlighed

Det er jo det, det hele handler om i den sidste ende. Jer to sammen. Hånd i hånd. Solnedgange over havet. En stille dans. To lys på et bord. Lad ham mærke, hvor romantisk du bliver, når du læser om krydstogt. Han vil snart begynde at bestille kataloger, for han elsker også dig.

Balkonkahyt på Constellation, Celebrity

Morgenmad på Silhouette, Celebrity

Vil han hellere se Champions League? Ok, så fortæl ham om fladskærmen i kahytten. Men jeg tror ikke, at han er sådan inderst inde. Prøv bare på en kold vinterdag at nævne, hvor dejligt det ville være, hvis I sad sammen i en boblende jacuzzi under Caribiens sol på vej mod St. Thomas. Læg mærke til hans drømmene blik!

Trin 5: Fakta

Når han er ved at være mør, kan du begynde at tage fat på alle hans fordomme. Alderssammensætningen på krydstogter er faldet dramatisk, og ingen farver i øvrigt deres hår blåt mere.

Smokingen? Nogle skibe har formal night, men så formelt behøver det heller ikke være, og han ser jo hamrende godt ud i den pæne jakke.

Nej? OK, room service koster ikke ekstra, hvis I får maden serveret på balkonen i kahytten den aften. Der er en løsning på alt.

Balkonkahyt på Constellation, Celebrity

Vælg en rute med uforglemmelige oplevelser

Så er der ruten. Vælg en, der bringer ham til byer og steder, han altid har drømt om. Undersøg, om ikke der skulle være et Formel 1-løb eller lignende, når I passerer. Eller kombiner med et landarrangement, hvor I får mulighed for at forbyde jer i eksotiske destinationer, som I ellers aldrig ville være kommet til.

Formel 1

Endelig: Rigtige mænd hader at pakke kuffert. Og især at vente på, at andre gør det. På et krydstogt pakker I ud én gang for alle, og herefter kommer alle oplevelser til jer. Samtidig er der masser af krydstogter fra København, hvis det skal være virkelig nemt.

God tur – og held og lykke!

Krydstogtskib

Claus Eriksen

Claus Eriksen (f. 1956) har været tekstforfatter hos Nyhavn Rejser siden 2007. Claus har rejst over det meste af verden og har altid en stak medrivende rejsebreve med hjem. På sine rejser søger Claus væk fra de mange og tæt på natur og kultur – men han viger heller ikke tilbage for en 300 m2 stor luksusvilla på Maldiverne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *