Må vi byde en kop kaffe?

Del indlægget påShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone

Hos Nyhavn Rejser elsker vi kaffe. Og vi har alle vores klare holdning til, hvor i verden den bedste kaffe serveres. Det kan du læse meget mere om her.

Men faktisk behøver du ikke rejse langt for at nyde en god kop kaffe. Vi serverer den også gerne for dig på vores kontor på Østerbro i København, hvor vi ved samme lejlighed kan høre mere om, hvor du drømmer om, at den næste kop skal indtages – og hvordan vi bedst får dig derhen.

Kona-kaffe, Hawaii

Kona-kaffe er en helt særlig kaffesort, der kun dyrkes af ca. 600 farmere på Hawaii Big Island. Det er en fantastisk kaffe med en stærk aroma. For mig er kona-kaffe smagen og duften af Hawaii, og jeg har altid kaffebønner med hjem til mine kaffevenner herhjemme.

Lars Mørk, Hawaii-ekspert

Få dit mokka-fix her:Royal Kona Resort 3*, Sheraton Kona Resort & Spa 4*Royal Sea Cliff Kona by Outrigger 3* eller Courtyard by Marriott King Kamehameha’s Kona Beach Hotel 3+*, der alle ligger i nærheden af Konas kaffeplantager.

Kondenseret kaffe i Hanoi

Det er de færreste, der ved det, men Vietnam er faktisk en af verdens største kaffeproducenter. I de lokale gadekøkkener blander man kaffen med kondenseret mælk. Det er nok ikke med i opløbet som verdens bedste kop kaffe, men det er dybt fascinerende at følge med i kafferitualerne, når de lokale samles omkring plasticmøblerne på fortovet for at sludre.

– Peter Møller, Vietnam-ekspert

Oplev den vietnamesiske kaffekultur  gadekøkkentur i Hanoi – eventuelt i selskab med madbloggeren Mr. Tu.

Kopi luwak, Bali

Når man tænker på, hvordan luwak-kaffen bliver til, er det svært at forstå, at her er tale om verdens dyreste kaffe. Bønnerne spises af luwakken (et balinesisk desmerdyr), men da den ikke kan fordøje dem, kan bønderne efterfølgende “høste” bønnerne fra luwakkens afføring. Det lyder ikke særligt lækkert, men luwak-kaffen har en vidunderligt blød aroma, der får dig til at glemme alt om, hvor smagen kommer fra.

Margit Jørgensen, Bali-ekspert

Smag verdens dyreste kaffeudflugt fra Ubud, hvor du besøger en kopi luwak-plantage – der heldigvis også sælger andre, billigere balinesiske kaffesorter, hvis du skal have lidt kaffe med hjem.

Seattle – meget mere end Starbucks

Seattle er en rigtig foodie-by, hvor økologi, gastronomi og friske, lokale råvarer dyrkes med næsten religiøs intensitet. Og det gælder især kaffen. Den bedste fås på kaffebarerne ved Pike Place Market, hvor den første Starbucks også åbnede i sin tid.

David Rosborg-Larsen, USA-ekspert

Drik kaffe som en feinsmeckergourmettur i Seattle, eller kombiner rejsen til Seattle med et stop på Hawaii. Så kan du tilmed nå at smage en kop kona-kaffe.

Bo på en kaffefarm i Tanzania

I Tanzania kan du bo på en ægte kaffefarm, Farm House Valley Lodge 3+*, der ligger lige uden for Ngorongoro-krateret med noget af Afrikas bedste safari. Gæster kan gå frit rundt og følge hele kaffeproduktionen fra såning til ristning.

Klaus Nolsøe, Afrika-ekspert

Læs mere om Farm House Valley Lodge 3+* her.

Grano de Oro, Costa Rica

Nogle af verdens fineste arabica-bønner dyrkes i Costa Rica, og især San José-provinsen er et gudesmukt område med grønne kaffemarker i alle retninger. Costaricanerne kalder bønnerne for “grano de oro”, guldkorn. Og de skal allerhelst drikkes som et skud stærk, skoldhed espresso.

Anne Grandahl Lauridsen, Costa Rica-ekspert

Smag eksempelvis Costa Ricas guldkorn på det historiske Hotel Grano de Oro 4* i San José.

Melbournes kompromisløse kaffekort

I Melbourne er kaffen en af livets vigtigste ingredienser. En melbourianer går ikke på kompromis med sin kaffe, og byen er bestemt også kendt for at være Australiens absolut bedste kaffested, og kaffekulturen er en del af byens dna. Der findes ikke en kaffebar, der blot serverer en jævn kop kaffe – overalt får du et menukort med en vifte af forskellige sorter og tilberedninger.

Anny Stensvig, Australien-ekspert

Dyk ned i kaffekortet på en halvdags byvandring i Melbourne, hvor en lokal guide fører dig ad alle de ukendte smutveje til skæve butikker, caféer og gallerier.

Colombiansk condor, København Ø

På vores kontor på Folke Bernadottes Allé serverer vi hverken kopi luwak eller kondenseret mælk. Men vi fortæller gerne mere om begge dele – og om alt andet, du vil vide om vores rejsemål – over en kop friskbrygget, colombiansk kaffe.

Kontakt os allerede nu for et personligt rådgivningsmøde – og har du ikke mulighed for at lægge vejen forbi, tager vi også gerne kaffesnakken over telefonen. Velkommen!

Maria Hvid Kargaard

Maria Hvid Kargaard (f. 1983) er teamleder i marketing og har været hos Nyhavn Rejser siden marts 2016. Maria har primært rejst i Europa og Mellemøsten og researcher bestandigt nye destinationer, der skal besøges. Når hun ikke er i poolen med familien, går Maria på opdagelse i den lokale historie og gastronomi.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *