Harmoni i Sri Lankas højland

Del indlægget påShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone

Morgendisen hænger som et slør over teplantagernes frodige buske i dalen. På toppen af Little Adam’s Peak trækker jeg vejret dybt og nyder synet. Så langt, øjet rækker, rejser et sammensurium af grønne nuancer sig, og bugtende bjergtoppe forsvinder bag et par enlige skyer på den ellers blå himmel. Verden ligger for mine fødder.

Little Adam’s Peak

Vandreeventyret starter lidt uden for byen Ella i Sri Lankas sydlige bjergområde. Her begiver jeg mig en tidlig morgen op ad Little Adam’s Peak. Bjerget er knap 1.100 m højt, og det gælder om at nå toppen, inden det bliver for varmt.

Jeg går ad snoede jordstier og veje mellem træer og tebuske. Jeg møder lokale teplukkere, som vinker og sender mig venlige smil med på vejen. Og jeg overgiver mig til den næsten mediterende effekt, som udsigten ud over højlandet har på sindet.

Pulsen stiger

Nær bjergtoppen erstattes stierne af hundredvis af trappetrin, hugget ind i bjergets jord og klipper. Hvert eneste trin er helt sit eget, så jeg ser mig godt for, hvor jeg sætter fødderne. Indimellem så godt, at jeg næsten ikke opdager, at jeg har nået vejs ende, førend panoramaudsigten breder sig ud for mig. Bjerge og bakkedrag rejser sig som grønne kokostoppe helt ind i horisonten. Floder, små vandfald og i det fjerne sydkystens strande kysser landskabet med stænk af blåt.

Pulsen falder straks til ro. Forpustelsen fortager sig. Så smuk er verden fra oven. Så harmonisk.

Templet i klipperne

Vel nede ad bjerget igen kører jeg videre til det nærliggende klippetempel i Dowa. Templet er opført for mere end 2.000 år siden og ligger gemt mellem lodrette klippesider, der prydes af enorme buddharelieffer og tæt, grøn vegetation.

Alt er hyllet i en intens fred, og lyden af mine skridt kastes frem og tilbage som et hult ekko mellem bjergene.

Skoene af

Foran tempelindgangen tager et gammelt, slidt skostativ imod mig. Nåja. Skoene af. Så træder jeg inden for. Stilheden er til at skære i. På nær en mor og hendes barn, som med dyb koncentration er i gang med at tænde lys for Buddha, er jeg alene.

Øjnene drages mod en stor buddhastatue og bombarderes af farver.

Loft- og vægmalerier af for længst glemte kunstnere genfortæller nogle af buddhismens ældste tekster. Fabler om alverdens skabninger, der igen og igen kommer galt af sted for, at vi kan lære af deres fejltagelser. Og Buddha genfødes med ny og større visdom på hver eneste flade.

Total tempelfred

Jeg sætter mig på en bænk og fortaber mig i den totale tempelfred. Mærker roen brede sig i hele kroppen. Og studerer de lokale, der kommer og går i deres eget tempo uden at ænse min tilstedeværelse. Beder, tænder lys og ofrer blomster, imens jeg undrer mig over, at dette sted hverken er på UNESCOs kulturarvsliste eller omtalt i min guidebog.

Men gudskelov for det. I stedet er harmonien i templet helt min egen. Min og Buddhas og højlandets.

Niels Johansen

Niels Johansen (f. 1960) er produktionschef og har været hos Nyhavn Rejser siden oktober 2002. Niels har omfattende rejseerfaring fra Mexico, Sydamerika, Det Indiske Ocean og Østen, Caribien, Afrika og USA. Rejseformen har strakt sig fra adventure med rygsæk til luksusliv på nogle af verdens bedste hoteller.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *