Glæde og tryghed hos SOS Børnebyerne i Dar Es Salaam

Del indlægget påShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone

Vi kører gennem fattigdom og kaos i Dar Es Salaam i Tanzania. Bilen hopper og danser på den ujævne vej. Beskidt vand løber i render langs vejen. Vi stopper. Der er en høj mur. En vagt. Og en port. Den åbner sig for os.

Vi kører gennem en velordnet verden. Her er grønt og smukt. Fredfyldt. Fine huse på rad og række. Fejede stier og friserede plæner. Smilende børn og lige så glade voksne.

Hvad skete der lige dér? Kontrasten er enorm til denne oase, man kun kan drømme om at blive en del af ude på den anden side af muren. Det er der så også nogle, der gør, men det vender vi tilbage til.

Sanne Fonager og Annette Bovin fra Nyhavn Rejser besøgte SAOS Børnebyerne i Dar Es Salaam, Tanzania i marts 2017
Sanne og Annette fra Nyhavn Rejser besøgte SOS Børnebyerne i Dar Es Salaam, Tanzania i marts 2017

SOS Børnebyerne i Dar Es Salaam – støttet af Nyhavn Rejser

Vi er hos SOS Børnebyerne i Dar Es Salaam. Inviteret som repræsentanter for Nyhavn Rejser, der er hovedpartner for SOS Børnebyerne og sponsor for bl.a. netop denne børneby. Vi skal være ærlige at sige, at de seneste dage har været præget af lige dele forventningens glæde og frygten for det ukendte. Det sidste forsvinder dog hurtigt.

Alt, hvad vi oplever går lige i hjertet. Fordi alt, hvad vi ser, netop kommer fra hjertet hos de mest fantastiske ildsjæle, der vier deres liv til børnene.

Liv og glade dage i børnehaven

Vi bliver budt velkommen. Rundt om os er børn klar til at gå i skole med lille tornyster på ryggen. Det er som en landsby derhjemme. Venner henter hinanden og følges. Af sted mod en fremtid med en ofte grum fortid i bagagen.

Vi går sammen til SOS Børnebyens børnehave. Her kommer børn fra selve børnebyen og fra lokalområdet udenfor for at integrere de to verdener. Vi har gaver med. Selvfølgelig. 16 kg helt præcis. Alt eksploderer i liv og glæde. Balloner og sæbebobler suser om ørene på os, og kalejdoskoper får både store og små til stirre ind i magien.

Børnene udstråler tryghed og nysgerrighed. Rundt omkring i SOS Børnebyen oplever vi, at børn kommer løbende for at holde hånd eller giver os kæmpe smil og en krammer. Vi har lyst til at kramme hver og en tilbage. Ja, faktisk at tage dem med hjem, men det går nok ikke.

100 høns og 1 kalkun

Vi bliver inviteret inden for i hus nr. 1, hvor Tulipo er mor. Vi kan bare mærke, hvordan Tulipo er der 100 % for sine børn. Fyldt med kærlighed. Stabile og stærke relationer er utrolig vigtige for børn. For at sikre at børnene i SOS Børnebyerne ikke oplever flere svigt, end de allerede har oplevet, udvælges SOS-mødre med omhu samt uddannes i to år og laver en livslang kontrakt frem til pensionen. Kommer der en lille baby i huset, holder Tulipo ikke fri de første 3 måneder. Barnet skal ikke opleve endnu et svigt, siger hun. Her skal vi selvfølgelig ikke glemme, at livet som SOS-mor også er godt liv inden for murene. Men alligevel. Vi er overvældede!

Mødrene i hvert hus har et budget for familien, som de selv styrer. Tulipo har f.eks. valgt at bruge penge på et hønsehus med over 100 høns og en enkelt kalkun. Hønsene sørger for friske æg og kød til familien, men faktisk er der nok til at dele med de andre familier, og Tulipo sælger også lidt på markedet. På den måde holder hun udgifterne til husholdningen nede.

Til middag i hus nr. 1

Vi skal spise middag sammen med Tulipo og hendes familie. Vi går med i køkkenet. Det er markant, som alle børn tager del i arbejdet. Det er ikke bare børn, der passes. Det er virkelig en familie.
Vi folder papirblomster med børnene, som vi har med hjemmefra. Og en snapchat-app med sjove ansigter gør også lykke i Tanzania. Ord er ikke nødvendige. Vi griner bare sammen. Vidunderligt. Så varmt og nært. Og rørende, når man lige et øjeblik husker sig selv på baggrunden for, at børnene – og vi – er der.

Hvad vil du være?

Tulipo fortæller os, at hun taler meget med børnene om fremtiden. I det ligger der jo en tro på fremtiden. Drømme er gratis, men SOS Børnebyerne gør alt for at støtte op. Det er ikke uden en vis stolthed, at lederen af børnebyen fortæller om det første barn, der lige er kommet på universitetet i Cape Town. Lykken er at lykkes.

Hej til alle i den private skole i Dar Es Salaam

Børnene fra SOS Børnebyernes by i Dar Es Salaam går i privat skole. Vi besøger skolen, møder børnene i deres fine skoleuniformer og er forbi samtlige klasser for at sige hej. Hvert eneste hej varmer. Også det kæmpe smil fra madmor, der er i gang ved den store gryde i køkkenet. Smilene forfølger os på denne tur. Vi er langt fra en dansk skole, men vi skal snart lære, at forholdene på den private skole er ualmindelig velordnede efter lokale forhold. Al samtale i klassen foregår på engelsk, forkynder et lille skilt på tavlen.

Familieprogram for 500 familier i Chanika

Vi forlader vi SOS Børnebyen og kører til landsbyen Chanika uden for Dar Es Salaam. Her er 500 familier med i et familieprogram. SOS familieprogrammer har til formål at forhindre at børn fra udsatte familie bliver forældreløse.

Vi møder beboerne i deres hjem og mærker igen det her utrolige gåpåmod. HIV og andre ulykker skal ikke hindre troen på fremtiden her. En lille mobil bod med snacks kan brødføde en familie. En kvinde, der har fået en symaskine af SOS Børnebyerne, er ved at mure et ”hus”. Lur os, om ikke her er en tøjbutik, hvis vi kommer tilbage om et år!

Mødrene fra SOS Børnebyen i Dar Es Salaam er i øvrigt også med til at undervise og hjælpe i Chanika. Utroligt, hvad mennesker kan overkomme af et godt sind.

Hvordan får man 211 børn ind i en klasse?

Kontrasten er stor, når vi besøger den offentlig skole i Chanika, der er støttet af SOS Børnebyerne. For nylig er skolen blevet delt i to, for flere og flere børn kommer i skole Tanzania. Vi nyder tanken, for det er gennem uddannelse, at udviklingen sker.

Efter delingen var klasserne blevet mindre, får vi at vide. Vi glæder os i vores stille sind – indtil vi hører, at den største klasse er gået fra 384 elever til 212. TOHUNDEREDETOLV elever i ÉN klasse! Hold nu op. De kæmper med varmen og falder i søvn ved pultene. Dem, der har en pult. Når vi går rundt, står lærere halvt ude på gangen, for så kan der sidde et par elever på lærerens plads.

Men børnene har ret til at gå i skole. Derfor skal skolen også være der for dem. Børns rettigheder er i det hele taget noget, der lægges vægt på at decideret at undervise i. Det er med til at give et solidt ståsted.

Hvordan får man så ro i en klasse med 212 elever?

Hvordan får du ro i klassen, spørger vi lærerinden på vej mod den største af klasserne, hvor larm og latter vælter os i møde. Prøv at se, siger hun. Hun stiller sig i hjørnet. Ser rundt i klassen. Siger ikke et ord, men lægger sin ene hånd op på hovedet. Der er stille. Helt stille. Undervisningen kan begynde. Vi måber igen. Det gør vi mange gange de dage.

Kontrolleret indslusning til SOS Børnebyen

Vi må spørge om alt under vores besøg. Så det gør vi. Og mere til. Mange af spørgsmålene går på kontrasten mellem den kaotiske verden uden for og den lykkelige lille boble inden for murene.

Forskellen er så markant, at børnebyen jævnligt oplever, at forældre eller pårørende forsøger at aflevere børn, bare for at give dem en bedre chance i livet. Bedre skole. Bedre uddannelse. Bedre mad. Men SOS Børnebyerne er ikke til for bare at splitte familier. De er til for at redde børn, som har mistet forældreomsorg.

SOS Børnebyernes omfattende familieprogram er derfor skabt for at holde familier i nød sammen og give dem en fælles fremtid, hvor de bor. Og der arbejdes generelt på større integration med den virkelige verden f.eks. ved ikke at koncentrere husene ét sted.

Lige så kontrolleret udslusning

SOS Børnebyerne har også et omfattende udslusningsprogram for hvert enkelt barn, der skal videre i livet. Ansvarsfølelsen slutter aldrig. Moderen beslutter, hvornår et barn er klar. Barnet forlader SOS Børnebyen, men til et trygt overgangshus et par kilometer væk fra børnebyen.

Her lærer de endnu større selvstændighed med alt det praktiske, men stadig med hjælp i rimelig nærhed. Vi møder ungdomsvejlederen. Hun fortæller om livet. Om teenageproblemer og om tilknytning og tryghed og de udfordringer, som er i alle familier. Sometimes I’m their best friend. Sometimes I’m their worst enemy, siger hun. Ja, hvor vi kender det.

Børnene slippes ikke, og de er altid velkomne hjemme hos deres SOS-mor i børnebyen. Ja, ofte træder de til, hvis mor skal have en hånd med børnene, maden, opvasken og tøjvasken. Som man gør i enhver anden velfungerende familie.

Eftertanker

Noget af det, der står tilbage for os, er, hvor velovervejet ALT er fra SOS Børnebyernes side. Man kan ikke hjælpe alle, men dem, der bliver hjulpet her, bliver VIRKELIG hjulpet. De vil gå ud og skabe deres egen familie. Og en fremtid.

Det er fantastisk at være med til at støtte disse projekter, som Nyhavn Rejser gør. Vi kan kun opfordre andre til at gøre det samme. Vi har jo været dernede og set med egne øjne, hvor meget det hjælper.

Fakta:

SOS Børnebyerne er stiftet i 1949 i Østrig for at hjælpe krigens børn. Organisationen er repræsenteret i 134 lande. Børnebyen i Dar Es Salaam blev etableret i 2007 og har 13 familiehuse, som er hjem for i alt 102 børn. 58 unge bor i ungdomsbolig. Læs mere om SOS Børnebyerne.

Gæsteblogger

På Nyhavns Verden deler passionerede globetrottere ud af rejseberetninger fra nær og fjern. Personlige indtryk og tips, som vi alle kan drage nytte og blive inspireret af. Har du også oplevet nogle helt enestående, som du gerne vil fortælle om? Så tag fat i din rejserådgiver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *