Blandt levende og døde i Tana Toraja

Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on PinterestEmail this to someone

Kontrasten fra den skærende grønne regnskov til grottens dunkle mørke får mig til at standse brat op. Hjertet banker uvægerligt lidt hurtigere. I den totale stilhed kan jeg næsten høre det slå.  Jeg bekæmper impulsen til at haste videre, som om et skjult urinstinkt minder mig om faren ved at stå stille i de ukendte omgivelser.

Så viser en spinkel lyscirkel sig endelig foran mig. ”This way,” kalder guiden. Der er ikke andet for end at følge med.

Sulawesi, Indonesien

Kom med til det uberørte Indonesien

Gennem de senere årtier er Indonesien blevet et mere og mere populært turistmål, og det mærkes og ses mange steder. Men turiststrømmene har i vidt omfang bevæget sig uden om Sulawesi, Indonesiens fjerdestørste ø, der ligger lige øst for Borneo og i geografisk ubeslutsomhed strækker sig i alle retninger med sine blækspruttelignende fangarme.

Tana Toraja

Sulawesi – ikke kun for rygsækrejsende

På Sulawesi har tiden stået stille, mens omverdenen har taget fart, og ingen steder mærkes det tydeligere end i Tana Toraja midt på øen. Alligevel er rejsen hertil overraskende komfortabel – så komfortabel, at vi når at undre os over, hvor det store eventyr bliver af.

Vi bor på gode hoteller og kører i airconditionerede biler ad asfalterede veje, og de lokale guider er professionelle og taler godt engelsk.

Eventyret venter i Tana Toraja

Men så snart, vi stiger ud af bilen, er det ikke til at overse. Eventyret. Følelsen af spænding og af at være havnet i et helt fremmed miljø. Det sulawesiske højland er et grønt virvar af frodig regnskov og uregerlige, eksotiske frugttræer, der strækker sig så langt øjet rækker og hist og her bliver afskåret af en doven, brungrøn flod. Små, autentiske landsbyer ligger omgivet af saftige rismarker og total stilhed.

Tana Toraja er et af de områder, du ikke må gå glip af, hvis du planlægger en rejse til Sulawesi.

Regnskovens nekropolis

En af årsagerne er – ud over regionens åbenlyse skønhed – den traditionsrige stammekultur, der i Tana Toraja lever videre i bedste velgående komplet uberørt af moderne religiøse og kulturelle strømninger.

Vi bemærker det med det samme. Mellem træerne rejser solide stenmassiver sig som mørke bagtæpper for regnskovens intense farvespil – et helt passende billede på liv og død.

Klipperne er gennemhullet af dybe grave, og også de naturligt forekommende grotter er fyldt op med generationer af afdøde, som er blevet balsameret og efterfølgende placeret i trækister, der hænger ned fra klippeloftet.

Sulawesi, Indonesien

Sulawesi, Indonesien

Det knaser under fødderne

Fremmede må gerne udforske gravpladserne, og vi besøger de dybe klippegrotter sammen med en lokal guide, der viser vej i halvmørket. Rækker af nyere og gamle trækister med afdøde stammefolk hænger over og omkring os.

Jeg kan ikke lade være med at håbe, at rebene holder, til vi er ude igen.

Nogle kister er endnu intakte, mens andre har måttet bukke under for tidens tand og er faldet fra hinanden, så deres indhold nu er spredt ud over klippegulvet. I det blege, blålige skær fra guidens petroleumslygte træder vi hen over kranier, hofteskåle og utallige andre uidentificerbare skeletdele.

Sulawesi

Sulawesi, Indonesien

Sulawesi, Indonesien

Hvor er Indy?

Det burde måske føles makabert, men der er noget sært fredfyldt over at gå blandt de døde på denne måde, og i mørket kribler det i kroppen af spænding. Jeg forventer halvt at se Indiana Jones bane sig vej gennem knoglebunkerne på jagt efter nye skatte.

Afdøde spædbørn lever videre i træerne

Enkelte af Tana Torajas beboere bliver ikke stedt til hvile i klipperne. Det er de dødfødte og de døde spædbørn. De bliver i stedet hensat i grave skåret ind i regnskovens træer i håbet om, at kraften fra træet vil hjælpe barnet videre til efterverdenen.

Det er umuligt ikke at blive rørt over at se babygravene og høre om den store omtanke og kærlighed, der ligger bag.

xl_indonesia-sulawesi-tana-toraja-funeral2

Til fest med levende og døde

Der skal tilfældigvis finde en begravelse sted, mens vi er i Tana Toraja, og vi takker ja – selvfølgelig! – til invitationen om at deltage. Guiden informerer os om, at det er velset at medbringe en gave til værtsparret og anbefaler os til vores forundring at medbringe en karton cigaretter.

Gaven bliver modtaget med overvældende begejstring, og vi ender med at blive placeret ved højbordet sammen med den afdødes nærmeste familie med frit udsyn til trækisten og et stort portræt af den afdøde, der er centrum for det hele.

indonesia_sulawesi_april-2015_30

Palmevin og helstegte bøfler

Rundt omkring os er festen i fuld sving. Lugten er tung af blod og røg. Dusinvis af bøfler og vildsvin slagtes på stedet og grilles på bambusspid over åben ild, og den frit flydende palmevin gør sit for at bidrage til den opløftede stemning.

På Sulawesi er en begravelse noget at fejre, ikke noget at sørge over. Flere hundrede gæster fra nær og fjern fester igennem i flere dage eller ligefrem uger, hvis den afdøde er særligt velhavende.

Kisten bliver først hensat i regnskoven til sidst, efter omfattende begravelsesceremonier.

xl-indonesia-sulawesi-tana-toraja-cliff-graves

Liv efter døden

Det giver sig selv, at en begravelse af denne kaliber er en bekostelig affære, som langt fra alle har råd til at stable på benene fra den ene dag til den anden. Efter balsameringen kan selve begravelsen derfor godt være et år eller mere undervejs.

I de tilfælde lever den afdøde fortsat videre i hjemmet. Eksempelvis dækkes der stadig op til den afdøde ved middagsbordet, indtil vedkommende er begravet i klipperne.

Men til sidst ender de alle i regnskoven. Og her bliver de liggende, omgivet af deres venner og slægtninge, indtil de er en lige så integreret del af regnskoven som de grønne frugttræer og de brune floder.

Peter Møller

Peter Møller (f. 1973) har været rejserådgiver hos Nyhavn Rejser i over 10 år. Han er specialist i bl.a. Australien, New Zealand og Stillehavet, og han har rejst Asien tyndt - først med rygsæk, og siden med familien. Primitive jungleeventyr og luksuriøse paradisøer hører begge til Peters favoritoplevelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *