Skip to main content


Rasmus Købgaard (f. 1982) er rejserådgiver hos Nyhavn Rejser og ekspert på rejser til bl.a. USA, Cambodja og Thailand. Han har mange års erfaring fra rejsebranchen og er ligeså vild med strandluksus som de store naturoplevelser.

Tre hurtige til Rasmus

Hvordan endte du i rejsebranchen?
Jeg har som ung været på utallige rejser som backpacker eksempelvis i USA, Canada og Sydøstasien. Jeg har også boet et år i Australien, så jeg fandt det meget naturligt at kombinere min rejsepassion med et arbejde som rejserådgiver.

Hvad er dine favoritdestinationer?
Jeg er især fan af USA, fordi det er så stort et land med endeløse oplevelsesmuligheder. Men jeg har også en forkærlighed for Sydøstasien, hvor solen næsten altid skinner, og oplevelserne er nogle helt andre.

Hvilke oplevelser har gjort særligt indtryk på dig?
En af de oplevelser, der har gjort størst indtryk på mig er road trip i Yellowstone National Park mellem spruttende gejsere, vilde bisoner og bjørne. Men Ayers Rock i Australien og vandring i det Nordlige Laos er også noget af det, jeg husker allerbedst.

Seneste blogindlæg

Storslåede bjerge, gejsere og bisoner i det nordlige USA

Jeg er taget på kør-selv-ferie i det nordlige USA med kurs mod Grand Teton National Park og Yellowstone National Park. Selv om tidsforskellen kun er otte timer i forhold til Danmark, er det som om, at jeg er ankommet til en helt anden verden. Ja, næsten som en rejse tilbage i tiden til dengang indianere og cowboys slog deres folder på disse kanter.

Kom med Rasmus på eventyr i giganternes land til bisoner, elge og bjørne. Og noget af USA’s nok mest storslåede natur med endeløse bjerge, åbne vidder, brusende vandfald og spruttende gejsere.

Læs mere