Skip to main content

Peter Møller

Peter Møller (f. 1973) har været rejserådgiver hos Nyhavn Rejser i over 10 år. Han er specialist i bl.a. Australien, New Zealand og Stillehavet, og han har rejst Asien tyndt først - først med rygsæk, og siden med familien. Primitive jungleeventyr og luksuriøse paradisøer hører begge til Peters favoritoplevelser.

Tre hurtige til Peter

Hvordan endte du i rejsebranchen?
Jeg har altid haft en stor trang til at udforske nye horisonter. Egentlig er jeg uddannet værktøjsmager, men det endte med at være den indre udlængsel, der vandt. Jeg elsker friheden og de mange gemte skatte, jeg er med til at opdage rundt omkring i verden.

Hvad er dine favoritdestinationer?
Bali, Vietnam og Down Under. Jeg er også vild med paradisøerne i Stillehavet. Min næste rejse går til Bora Bora, hvor jeg skal vende hver en koral for at finde de bedste oplevelser.

Hvad drømmer du om at opleve på din næste rejse?
Jeg glæder mig helt utroligt til at opleve Stillehavets jomfruelige paradisatol og bo i bungalows på vandet. Bora Bora er et helt, lille økosystem midt i Stillehavet med et enestående marineliv, 1.000 års polynesisk kultur og fantastisk gourmetmad.

Seneste blogindlæg

Fransk Polynesien: Den ultimative guide til den ultimative rejse

Fransk Polynesien i Stillehavet er stedet, hvor du kan udleve selv dine vildeste bountydrømme. De 118 paradisiske småøer overgår ganske enkelt alt, hvad du før måtte have set og oplevet. Det lyder lidt storladent – men er der et sted, hvor vi med rette kan tage alle superlativer i brug, så er det her.

Alligevel slår ordene ikke helt til. For der er jo mange steder i verden, der kan bryste sig af en fascinerende kulturarv, smittende livsglæde og paradisisk natur. Hvad er det helt konkret, Fransk Polynesien kan, som du ikke kan opleve nogen andre steder? Og helt ærligt. Er det den lange rejsetid værd?

Det får du svaret på her.

Læs mere

Blandt levende og døde i Tana Toraja

Kontrasten fra den skærende grønne regnskov til grottens dunkle mørke får mig til at standse brat op. Hjertet banker uvægerligt lidt hurtigere. I den totale stilhed kan jeg næsten høre det slå.  Jeg bekæmper impulsen til at haste videre, som om et skjult urinstinkt minder mig om faren ved at stå stille i de ukendte omgivelser.

Så viser en spinkel lyscirkel sig endelig foran mig. ”This way,” kalder guiden. Der er ikke andet for end at følge med.
Læs mere