Skip to main content

Lars Ypkendanz (f. 1972) har været økonomidirektør hos Nyhavn Rejser i otte år. Lars har rejst i store dele af verden, men især mødet med Australien har gjort et uudsletteligt udtryk. På Lars’ rejser spiller aktive oplevelser, den lokale kultur og afslapning en stor rolle, og turen rundes helst af med lidt badeferie og dykning.

Tre hurtige til Lars

Hvordan endte du i rejsebranchen?
Som for så mange andre var det på et tidspunkt blevet tid til at prøve noget nyt jobmæssigt. Sammen med min kone og vores to døtre var jeg i 2007 på en to måneders tur i Australien for at finde ud af, hvad der nu skulle ske. Rejsen var naturligvis arrangeret af Nyhavn Rejser, og seks måneder efter var jeg ansat. Det har jeg ikke fortrudt ét sekund.

Hvordan rejser du helst?
Når vi rejser går vi meget op i at blive fysisk udfordret og få nogle store kulturelle oplevelser. Samtidig er vi enige om, at vi altid skal slutte af med mindst fem dage på et resort, hvor vi bare slapper af – helst et sted med god dykning, for det er også er noget, pigerne og jeg går meget op i.

Hvad er dine favoritdestinationer?
Australien står som noget helt specielt, og det var også vores første oversøiske rejse, men Borneo og dykning i Sipadan var også helt unikt. Når det gælder afslapning og forkælelse, er der intet der slår Maldiverne og Six Senses.

Vores næste rejse kommer nok til at gå til det vestlige USA, men Canada, Afrika og Galápagos er også tre steder, der står højt på listen.

Seneste blogindlæg