
Kim (f. 1975) har arbejdet i Nyhavn Rejser siden 2018 og er ekspert i rejser til Nordamerika, Sydamerika og Japan. På rejser værdsætter han lokale oplevelser kombineret med høj komfort, god mad og et godt glas vin – gerne med bjergudsigt!
Tre hurtige til Kim
Hvordan endte du i rejsebranchen?
Mit eventyr ind i rejsebranchen startede på Hotel d’Angleterre i København, hvor jeg skulle præsentere turister for den smukke danske hovedstad. Jeg så tilfældigvis en jobannonce på en branchehjemmeside tilbage i 2007, så det er efterhånden blevet til rigtig mange år i branchen. Nu er det så danske turister, jeg vejleder, når de skal ud i verden. Og jeg elsker at være ambassadør for de lande, jeg har ansvaret for i dagligdagen, hvilket også gør, at mit brede kendskab til Nordamerika, Sydamerika og Japan er til stor hjælp og gavn for vores kunder.
Hvilken rejsetype er du mest til?
Jeg elsker store rundrejser med mange oplevelser og forskellige hoteltyper. Jeg har rejst meget med rygsæk, men lang hen ad vejen værdsætter jeg altså luksus, komfort og god service. Også når jeg er langt fra alfarvej. Jeg elsker at udforske nationalparker, tage på sejlture og komme til storslåede udsigter, men jeg skal bo ordentligt, når dagen er omme. God mad og et godt glas vin er prikken over i’et efter en oplevelsesrig dag.
Hvad er din favoritdestination?
Puha, det er svært at vælge. Canada, Argentina, Japan og det vestlige USA har en stor plads i mit hjerte.
Men jeg har rejst og udforsket USA over 30 gange, så USA går nok ind på en klar førsteplads. Men Japan kan også noget særligt pga. kulturen, der er så markant anderledes. Argentina har overrasket mig enormt positivt med sin alsidighed. Og Canada er bare altid garant for en vellykket ferie på alle måder.
Seneste blogindlæg
Jeg elsker Californien. Året rundt. Men staten er lang som fra København til Paris. Derfor skal du lægge rute efter årstiden. Her er mine bedste tips til en vinterferie i Californien.
Læs mere
Der er langt fra den uudforskede Nye Verden til det moderne USA, som er blevet et af danskernes foretrukne rejselande. Men selv de mest besøgte steder som Grand Canyon, Miami Beach og Big Sur rummer stadig unikke oplevelser, hvis du lægger lidt ekstra omtanke i, hvor du vælger at bo. Her guider jeg dig til nogle af mine favoritter.
Læs mere
Gadekøkkenerne dufter i Østen. I Montréal er byens restauranter en levende historiefortælling. I San Francisco vover du dig ind på spritsmuglernes domæne.
Intet kan som mad åbne døre til den lokale kultur, når du rejser. Du er bag facaden, tæt på de lokale og væk fra turistfælderne. Alle sanser er på overarbejde i en eksplosion af farver og dufte. Kan du mærke, at mundvandet begynder at røre på sig?
Læs mere
Dunk. Dunk. Dunk. Dunk. Dunk. Helikopterens rotorer snurrer i et hypnotiserende tempo. Under dig syder vulkaner, vandfald bruser, og klippelandskaber folder sig ud i overjordiske nuancer.
Der er en helt særlig magi over at opleve jorden fra luften, og disse 12 helikopterture vil med garanti kalde både gyset og de store smil frem. Har du kameraet klar?
Læs mere