Skip to main content

Anny Stensvig i New Zealand

Anny Stensvig (f. 1963) har været rejserådgiver hos Nyhavn Rejser siden 2006. Hun er bl.a. specialist i Australien og New Zealand. På sine rejser jagter Anny de unikke overnatningssteder, og dagene går med at møde den lokale atmosfære og befolkning, smage på det lokale køkken og holde strategiske kaffepauser.

Tre hurtige til Anny

Hvordan endte du i rejsebranchen?
Jeg er oprindeligt uddannet teknisk assistent inden for bygge og anlæg, men efter et par længere udlandsophold i bl.a. England, Israel og Australien valgte jeg at blive voksenlærling i rejsebranchen, og det har jeg aldrig fortrudt.

Hvad er dine favoritdestinationer?
Australien på grund de gode venner, de store vidder, det specielle dyreliv og de skønne byer. Jeg kommer her mindst en gang om året. New Zealand er blevet mit nye hjertebarn på grund af de mange sjove udflugter naturen, der er så storslået og varieret.

Derudover har jeg et helt særligt forhold til Vietnam, Cambodja og Burma – ikke mindst på grund af den gode mad og den søde lokalbefolkning.

Hvad drømmer du om at opleve på din næste rejse?
Bhutan står øverst på listen. Jeg oplevede Nepal på min jordomrejse, men jeg har en forventning om, at Bhutan er endnu mere fantastisk.

Lord Howe i New South Wales har også stået på min liste længe. Det er en lille ø med kun 350 indbyggere, der har en helt speciel flora og fauna, og der er strenge restriktioner for, hvor mange besøgende der må være på øen ad gangen.

Seneste blogindlæg

Den ultimative guide til South Australia

Australien er 179 gange større end Danmark. Så hvor skal du rejse hen for at opleve essensen af landet? South Australia! Mærk stemningen i Adelaide. Lad dig forkæle i vinlandet. Forelsk dig på Kangaroo Island. Udforsk outback og sov under stjernerne i Flinders Ranges.

Jeg tipper dig her om de største oplevelser og bedste hoteller, så du kan få en uforglemmelig rejse.
Læs mere

10 eventyrlige ture i små privatfly

At sætte sig ind i et lille privatfly og se verden fra oven er dybt fascinerende og meget intenst. Du er i nærkontakt med guider og piloter, mærker flyets bevægelser og kan se alt tydeligt og klart, når store scenerier åbenbarer sig lige under dig. Og du kan lande steder, du ellers aldrig ville komme på din rejse.

Her er 10 bud på eventyrlige flyveture.

Læs mere

Langt fra alfarvej

Hvornår har du sidst været alene? Sådan rigtig alene? Hvor stilheden bruser, og hovedet tømmes komplet for tanker, og alting kun eksisterer i nuet? Tag med på en eventyrlig rejse langt fra alfarvej. Helt derude, hvor kragerne for længst er vendt om. Hvor du er helt alene med dine sanser.

Læs mere

To hjul og total frihed i Vancouver

Du cykler roligt gennem byen, som summer af liv. Dufter den friskkværnede kaffe fra caféerne. Tager butikkernes mange indtryk ind. Og nyder vindens lune kærtegn. Så åbner byen sig. Høje bygninger bliver til hav med snebeklædte bjerge i det fjerne.

Du mærker, hvordan saltvandsluften og de åbne vidder får kroppen til at slappe af. Lytter til fuglekvidder og bølgeskvulp. Og stopper. Lige hvor og når du vil.

Læs om, hvad du kan opleve på cykel i Vancouver her.

Læs mere

5 spektakulære togrejser – og hvordan du kommer med

Togrejser har langt fra den glamourøse appel, som de havde i rejseindustriens ungdom. Dengang, hvor toget var den bedste, hurtigste og mest komfortable måde at tilbagelægge længere strækninger på. Den gang der var en helt særlig magi og klasse ved at udforske verden gennem togkupéens vinduer. Heldigvis eksisterer den magi endnu på nogle enkelte udvalgte ruter rundt om i verden.

Læn dig tilbage og kom med på 5 af de mest spektakulære togrejser her.

Læs mere

KONTAKT OS