Skip to main content

Anne Sparresø Merklin

Anne Sparresø Merklin (f. 1990) er tekstforfatter hos Nyhavn Rejser. Anne har især oplevet en god portion af Europas storbyer, men har også udforsket Sydafrika på hesteryg og senest mærket magien strømme i Thailand. På rejser kombinerer hun gerne de bedste hoteller med store dyre- og naturoplevelser.

Tre hurtige til Anne

Hvordan endte du i rejsebranchen?
Jeg blev færdiguddannet kandidat i Kommunikation på Roskilde Universitet i starten af 2017. Samtidig vidste jeg, at den rigtige vej frem for mig var at søge ind i en branche, hvor jeg kunne få lov til at formidle historier, der får sine modtagere til at drømme. Så det lå lige til sidebenet at blive tekstforfatter hos Nyhavn Rejser.

Hvad er din favoritdestination?
På stående fod har jeg ikke en favorit. Verden ligger for mine fødder, og jeg drømmer om at opleve det hele. Maldiverne. Fransk Polynesien. Vietnam. Thailand. Seychellerne. Afrika. USA. Dem alle.

Jeg skal opleve at bo i en villa på pæle i en af Maldivernes turkisblå laguner. Sejle med kajak så dybt ind i junglen, at hverken internet eller anden støj kan nå mig. Hilse på aber, elefanter og andre vilde dyr. Slentre i vandkanten på en øde ø i ægte Robinson Crusoe-stil. Og lande med helikopter på en gletsjer i Mount Aspiring Nationalpark. Listen er lang.

Hvilke oplevelser har gjort særligt indtryk på dig?
Min seneste rejse gik til Thailand, hvor min kæreste og jeg blandt andet oplevede Elephant Hills i Khao Sok Nationalpark. Det var et tredages eventyr uden lige, hvor vi oplevede den smukkeste natur, boede i telt på Cheow Larn Lake og mødte et dyreliv, jeg aldrig har oplevet før.

Seneste blogindlæg

Smuttur til paradis

Hvis paradis har et navn, må det være Six Senses Yao Noi i Sydthailand. Vejen gennem Phang Nga-bugten til resortet er i hvert fald som skåret ud af drømmen om paradis med tropeklædte kalkstensklipper, øer og laguner. Her smider jeg den sidste snert af hverdagens stress og jag overbord og byder en cocktail af ro, glæde og forventninger velkommen.

Forude venter forkælelse, afslapning og tosomhed i en sådan grad, at vi endnu kun tør drømme om det.

Læs mere

Elefanter, glamping og magi i Khao Sok

Elefanterne betragter utålmodigt tilberedningen af deres middag: Bananer, sukkerrør og ananas i mundrette stykker. Så der serveret! Med stor præcision rækker elefanten foran mig sin snabel frem, griber om frugten i min hånd og putter den i munden. Haps. En mere. En mere og … På få sekunder gnasker den det hele i sig med en sådan iver, at jeg får ananasjuice i øjet.

Et magisk møde med Thailands jungle og dyr er kun lige begyndt.

Læs mere

Med kajak til Phang Nga-bugtens hemmelige grotter og laguner

Efter et par dage med luksusliv og forkælelse på et af Phukets bedste resorts The Slate 5*, er jeg helt og aldeles ladet op til dagens eventyr.

Turen går med privat longtailbåd til Phang Nga-bugten med sine dramatiske kalkstensklipper, der troner op af havet – som var de samlet op af en kæmpe og med ét kast spredt ud over hele bugten. Flere af klipperne gemmer på drypstensgrotter og uberørte laguner, og det er dem, vi i dag skal udforske til fods og med kajak.

Jeg havde dog ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, hvad der rent faktisk venter forude!

Læs mere